17. sep. 2019
Af Marianne Singer

Mary og Victoria ledsaget af deres galante ægtefæller til stor middag

Kronprinsesse Mary og kronprinsesse Victoria var chikke i tøjet, da de blev ledsaget af deres galante ægtefæller til middag på den svenske ambasssadørs residens.

Iklædt flotte kjoler, høje hæle og lunende frakker til at beskytte mod septemberkulden ankom kronprinsesse Mary og kronprinsesse Victoria til den svenske ambassadørs residens på Sankt Annæ Plads i København.

Deres galante ledsagere var også denne aften deres ægtefæller, kronprins Frederik og prins Daniel.

Stillede glade op til fællesbillede

Kort forinden havde det haglet og regnet voldsomt, men ved de kongeliges ankomst var det stilnet lidt af og de to tronfølgerpar stillede glade og smilende op til et fællesbillede foran den fornemme bygning.

Indenfor ventede der kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, kronprinsesse Victoria og prins Daniel en dejlig middag som aftenens æresgæster blandt de knap 100 gæster.

En lang række erhversfolk fra både Sverige og Danmark var tilstede under arrangementet.

Det danske kronprinspar er værter for det svenske kronprinsessepar under deres tre dage lange officielle besøg i Danmark.

Læs alt om indledningen på Victoria og Daniels besøg hos Mary og Frederik i denne uges udgave af BILLED-BLADET – Danmarks royale ugeblad.

Læs mere om: