Mary sætter ord på privat fest med Margrethe og Marie
Kronprinsesse Mary blev fejret af familie og venner lørdag aften i anledning af sin 50-års fødselsdag.
Kronprinsessen og kronprins Frederik bød i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg til middag, og øverst på gæstelisten var dronning Margrethe samt prinsesse Marie og prins Joachim.
Kronprinsesse Mary svarede glad på spørgsmål
Da BILLED-BLADETs udsendte og den øvrige danske og udenlandske presse søndag aften mødte kronprinsessen i forbindelse med TV 2-showet ”Mary 50 år – Vi fejrer Danmarks kronprinsesse”, blev kronprinsessen spurgt til den private fest på Amalienborg med prinsesse Marie, prins Joachim og dronning Margethe samt flere nære venner på gæstelisten.
- Den var dejlig, tak, svarede en smilende kronprinsesse Mary på en måde, der mere end antydede, at det havde været en helt perfekt 50-års fødselsdagsfest i palæet lørdag aften.
Meget mere i BILLED-BLADET
I BILLED-BLADET i denne uge kan du læse alt om og se en perlerække af nye billeder fra kronprinsesse Marys forrygende 50-års festuge med særlig fokus på den private fest og på et par ret vilde fødselsdagsoverraskelser.