1. maj. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Mary vild med fællessang på tv: Det har været fantastisk!

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
Kronprinsesse Mary gjorde et stærkt indtryk, da hun overraskede tv-seerne med en hilsen til alle danskere i DR-programmet ”Fællessang – hver for sig".

Som protektor for Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter sendte kronprinsesse Mary fredag aften en hilsen til alle danskere i DR-programmet ”Fællessang – hver for sig".

Kronprinsesse Mary sendte hilsen

- Det er naturligt, at man bliver bekymret for sine nærmeste, især nu, hvor man måske ikke kan være sammen med dem. Sorg og bekymring er svært at håndtere for os mennesker, men det kan hjælpe at tale om det, der er svær, sagde Mary blandt andet i sin hilsen, som hun rundede af på denne måde:

Fællessang er fantastisk

- Fællessang har igennem mange uger været med til at samle os, mens vi venter på mere normale tider. Det har været fantastisk! Og det er et fint bevis på, hvor vigtigt fællesskabet er for os mennesker. Også når det er svært. - Pas på jer selv og pas på hinanden!

På kongehusets sociale medier kan man se den fine hilsen, som er optaget i arbejdsværelset, hvor Mary har fine portrætter af sine fire børn hængende på vælggen.

Gratis rådgivning

Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter, som Mary omtalte i sin hilsen, tilbyder gratis rådgivning til alle, der har mistet, for eksempel en forælder, en søskende, et barn eller en ægtefælle, eller personer som er pårørende til personer ramt af alvorlig fysisk sygdom.

Visionen er, at sorg ikke må ødelægge livet, og dette ønsker kronprinsesse Mary at sætte fokus på med sin særlioge tv-hilsen.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp2738_1_0.jpg

Læs mere om: