Mens dronningen er på Rigshospitalet: Kronprins Frederik tager imod gæster i palæet på Amalienborg

Kronprins Frederik er regent hele denne uge, og både mandag og tirsdag har kronprinsen overtaget officielle opgaver, som dronningen normalt tager sig af.
Dronning Margrethe har i let goddt stykke tid haft rygproblemer og har derfor ikke haft mulighed for at tage sig af det normale arbejdsprogram med for eksempel audiens og statsråd.
I dag skal dronningen på Rigshospitalet gennem en større rygoperation.

I dag sker det: Dronning Margrethe skal gennem større operation på Rigshospitalet
Kronprins Frederik modtager ambassadører
Mens dronning Margrethe er på Rigshospitalet skal kronprins Frederik overtage en af Majestætens opgaver.
I dag klokken 10.00 modtager kronprinsen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg nye ambassadører fra Malta, Tanzania, Bolivia og Bahrain.
Kronprins Frederik er i første omgang regent til og med den 25. februar.
