21. sep. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Midt i ærgrelsens stund: Dronning Margrethe kan se frem til ekstraordinær oplevelse med kronprinsparret

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Det er trist for alle, at dronning Margrethe ikke kan deltage i aftenselskab på Christiansborg Slot på fredag. Midt i ærgrelsens stund kan dronningen dog se frem til noget helt særligt.

Dronning Margrethe blev i aftes testet positiv for covid-19 og opholder sig nu på Fredensborg Slot.

Kongehusets kommunikationsafdeling melder samtidig, at dronningens aktiviteter i denne uge er aflyst.

Margrethe overlader værtsrolle til Frederik og Mary

På trods af den triste melding om corona og Majestætens afbud til fredagens aftenselskab på Christiansborg Slot for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentet, er der midt i ærgrelsens stund noget ekstraordinært at se frem til for dronningen.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary overtager værtsrollen på fredag på Christiansborg Slot, når der er aftenselskab, og når nu dronningen er forhindret i at deltage, må det være noget helt særligt at overlade værtsrollen til kronprinsparret.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul

BILLED-BLADET sender live fra Drabantsalen

BILLED-BLADET sender fredag aften fra klokken 18.30 til 19.25 live fra gæsternes og den kongelige families ankomst til Drabantsalen på Christiansborg Slot.

Dronning Margrethe og alle andre danskere kan således følge med direkte her på billedbladet.dk, når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og den øvrige kongelige familie og deres mange gæster ankommer til Drabantsalen fredag aften.

Læs mere om: