10. nov. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Midt i nye udfordringer: Dette gør kronprins Frederik glad

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Der er utroligt stor fokus på kronprins Frederik i disse dage, og uanset hvor han tropper op, stilles der spørgsmål om alt fra private forhold til fodbold-VM i Qatar. I dag var kronprins Frederik på scenen i en helt speciel anledning, og her fandt Frederik smilet frem.

Kronprins Frederik kunne efter en lynentré til Den Sorte Diamant i København gå på scenen i en helt særlig anledning.

Og kronprinsens fandt smilet frem, da han holdt åbningstale i forbindelse med en konference, der markerer 100-året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik og er et led i FN’s udnævnelse af 2022 som internationalt videnskabsår.

Kronprins Frederik fokuserede på åbenhed

Der er virkelig store videnskabelige emner og diskussioner på spil de næste dage, efter kronprins Frederik i dag åbnede konferencen Open World Conference 2022: Open Science and Global Dangers.
Konferencen har fokus på åbenhed i forskning på tværs af fagligheder og landegrænser og har deltagelse af en lang række danske og internationale forskere.

Hovedtemaet i Frederiks tale

Netop den åbenhed var hovedtemaet i kronprinsens tale, og det glædede ham helt tydeligt at sætte fokus på netop åbenhed.

I løbet af konferencen vil man behandle emner som filosofiske og etiske udfordringer ved kunstig intelligens, computer- og cybersikkerhed og forskellige former for open science som borgervidenskab og open software.

Læs mere om: