2. jun. 2022
Af Lene Skriver Bak

Midt i sommertogtet: Dronningen sender smukke ord til dronning Elizabeth

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Arkivfoto: Hanne Juul
Dronning Margrethe har sendt flotte ord til sin kollega og nære bekendte, dronning Elizabeth, i anledning af hendes 70-års regeringsjubilæum.

Dronning Margrethe er på sommertogt i disse dage, men har alligevel overskud til at melde sig i koret af gratulanter til dronning Elizabeth.

I Storbritannien og i the Commonwealth er der lagt op til fejring i massevis i de kommende dage, hvor dronningens 70 år på tronen vil blive markeret med utallige arrangementer.

Vores egen dronning, der selv markerer 50 år på tronen i år, har sendt sine varmeste lykønskninger og hilsner til den britiske monark, som hun blandt andet kalder en urokkelig klippe.

Dronning Margrethe skriver følgende til dronning Elizabeth:

"Hendes Majestæt dronning Elizabeth II

Modtag venligst mine varmeste lykønskninger med Deres platinjubilæum, der markerer 70 års regeringstid, tjeneste og urokkelig hengivenhed til folket i Storbritannien, the Realms og the Commonwealth.

Denne hidtil usete og bemærkelsesværdige bedrift er i sandhed historisk. Det understreger betydningen af ​​monarkiet som et stærkt symbol på national identitet og historisk kontinuitet i en foranderlig moderne verden, hvor mange af vores borgere kæmper for at holde sig ajour med tempoet og risikerer at miste deres sindsro og følelsen af ​​at høre til.

Gennem disse mange år har Deres Majestæt været en urokkelig tilstedeværelse og en klippe af styrke, opmuntrende og inspirerende, uanset omstændighederne.

Jeg ønsker Deres Majestæt og befolkningen i Storbritannien, the Realms og the Commonwealth en frydefuld fejring i de kommende dage."

Den officielle fejring af dronning Elizabeth løber fra torsdag til søndag.

Læs mere om: