25. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Midt i Ukraine-krise: Dronning Margrethe går forrest

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Som det første kongelige overhoved i Europa er Danmarks dronning Margrethe kommet med en udtalelse til kamera om situationen i Ukraine. Det er noget, som vækker opmærksomhed og skaber respekt om Hendes Majestæt midt i en svær tid for Europa og i særdeleshed Ukraine, der natten til torsdag blev invaderet af militære styrker fra Rusland.

Fra hele verden strømmer moralsk og humanitær støtte ind til Ukraine, der natten til torsdag blev invaderet af russiske tropper.

Der er nu fuld gang i en blodig krig, og den militære konflikt rammer ikke kun det hårdt prøvede ukrainske folk men hele Europa.

Dronning Margrethe er den første

Danmarks dronning Margrethe er som den første af alle regenter kommet med en udtalelse til kamera om situationen i Ukraine.

Mærkeligt og sørgeligt

– Det er mærkeligt og sørgeligt at se, at vi skal opleve krig i vores del af verden igen, og det er noget, vi alle sammen lægger nærke til og tænker meget over, sagde dronningen til BILLED-BLADET, da vi i går mødte Hendes Majestæt til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs symposium "Monarkier" i anledning af dronningens 50-års Regeringsjubilæum.

Læs mere om: