Fredag, 14. januar 2022 - af Ulrik Ulriksen

Mindedes sine forældre: Dronning Margrethe dybt rørt ved kranselægning

Foto: Hanne Juul
Det var en stor og meget smuk oplevelse for dronning Margrethe at være i Roskilde for at lægge en krans ved sine forældres begravelsested.

Dronning Margrethe mindedes på dagen for sit eget 50-års regeringsjubilæum sin elskede far kong Frederik og mor dronning Ingrid, da Majestæten lagde en krans ved forældrenes begravelsessted ved Roskilde Domkirke i anledning af 50-årsdagen for kong Frederiks død.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dronning Margrethe dybt rørt

For dronningen var det en smuk og følelsesladet oplevelse at deltage i kranselægning ved Roskilde Domkirke i anledning af 50-årsdagen for Frederik 9.s død.

Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Dronningen var omgivet af den nære familie, og det må have været en god oplevelse at have sine sønner kronprins Frederik og prins Joachim og svigerdøtrene kronprinsesse Mary og prinsesse Marie omkring sig.

Sammen med sin søster

Naturligvis betød det også meget for dronning Margrethe at have sin søster prinsesse Benedikte ved sin side i Roskilde.

Foto: Hanne Juul

Desværre var dronningens yngste søster dronning Anne-Marie forhindret i at deltage i markeringerne i Danmark fredag.

Dronning Anne-Maries mand kong Konstantin har været ramt af corona, og derfor måtte Anne-Marie blive i Grækenland.

 

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden