15. sep. 2025
Af Marianne Singer

Nedtælling til udflugt med svigermor: Sidst var dronning Mary afsted med mand og børn

Da dronning Margrethe var afsted med dronning Mary på kongelig opgave i 2018 ved Haandarbejdets Fremmes jubilæum var kemien i top.
Da dronning Margrethe var afsted med dronning Mary på kongelig opgave i 2018 ved Haandarbejdets Fremmes jubilæum var kemien i top.
Foto: Martin Høien
Der venter dronning Mary et spændende besøg på Møns Klint i Borre mandag eftermiddag i godt selskab med dronning Margrethe.

Det er sjældent, at dronning Mary er på kongelige opgave med dronning Margrethe, bortset fra selvfølgelig store kongelige fester og fejringer af mærkedage.

Men mandag eftermiddag sker det, når dronningen med sin svigermor besøger GeoCenter Møns Klint.

Dronning Margrethe har en direkte forbindelse til centeret, som hun åbnede i 2007 og er protektor for.

Sidenhen har hun blandt andet besøgt Møns Klint med prins Henrik under et sommertogt i 2013.

Regentparret besøger Møn på årets sommertogt. -Dronningen og prinsgemalen ved udsigtspunktet Freuchens Pynt på Møns Klint. -
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-15/20170606_HJP3534.jpg
Kong Frederik besøgte Møns Klint i 2017.
Foto: Hanne Juul
Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Dronnng Mary har tidligere været på privat besøg på Møns Klint sammen med kong Frederik og deres fire børn.

Det skete i 2017 under kongeparrets private sommertog, hvor de nød udsigten til Møns Klint fra kongeskibet af.

Derudover besøgte de også Møns Klint og GeoCenter Møns Klint.

Formålet med besøget er at formidle det store EU Life naturgenopretningsprojekt ’Life Orchids’, som har opnået støtte fra EU og en række danske fonde og partnere.

Projektet er igangsat og skal være gennemført ved udgangen af 2028.

Life Orchids har fokus på at genoprette de naturlige kalkoverdrev med den dertil hørende sjældne biodiversitet.

Arrangementet er et samarbejde mellem projektets partnere herunder GeoCenter Møns Klint, som er ansvarlig for formidlingen af projektet samt Naturstyrelsen, Klintholm Gods, Ravn-Nature og Vordingborg Kommune.

Første punkt i programmet er en rundvisning på GeoCenter Møns Klint.

Derefter tager dronningerne til Life Orchids projektområdet ved Stengården overdrev.

Her hører de blandt andet om udnævnelsen af Møns Klint som UNESCO Verdensarv.

Sidste punkt i programmet er, når dronningerne sammen besigtiger Stengården overdrev, hvor der fortælles om Life Orchids, og hvor dronning Mary inviteres til at udplante timian, som er en værtsplante for den sjældne sommerfugl Sortplettet Blåfugl.

Mere om: