Nu begynder det: Den største fejring nogensinde
Dronning Margrethe er netop ankommet til Tivoli, hvor hun resten af dagen bliver fejret i anledning af sit 50-års regeringsjubilæum.
- Det er rigtig stort! Vi har glædet os meget til det og tager stolthed i det, siger direktør for Tivoli, Susanne Mørch.
Mærker historiens vindesus
Når Tivoli tidligere har afholdt store arrangementer, har det ofte været med hende som en form for kollega.
- Der har været mange flotte begivenheder med vores majestæt igennem tiden – mange flotte forestillinger, som dronningen har bidraget til som kollega – "Snedronningen", "Nøddeknækkeren", "Aspepot" for bare at nævne nogle. Nu får vi lov at lægge have til et 50-års regeringsjubilæum, og vi mærker virkelig historiens vingesus ved det her arrangement! fortæller Susanne Mørch.
Fejringen af dronningen er ifølge hende historisk stor.
- Det er den største fejring, vi nogensinde har haft herinde, siger hun.