
Nu bekræfter kongehuset sommernyhed om Joachim og Marie: Den er god nok!

Prinsesse Marie og prins Joachim og deres to børn Athena og Henrik er ved at gøre klar til at tage til USA for at tage hul på et nyt og spændende kapitel i forbindelse med Joachims job som Forsvarsindustriattaché i Washington D.C.
Marie og Joachim og børnene er ved at have styr på det meste inden afgang til USA, og lige nu nyder de ferie på Chateau de Cayx i Frankrig.
Midt i ferien har de fået noget ekstra at glæde sig over.

Joachim og Marie må være godt tilfredse
Og den interessante nyhed bekræftes nu af kongehusets kommunikationsafdeling overfor BILLED-BLADET.
Den er altså med 100 % sikkerhed god nok – prins Joachim og prinsesse Marie har fået solgt deres imponerende bolig på fashionable Emiliekildevej i Klampenborg.
Der er oplysninger om salget i Tinglysningen, og Joachim og Marie kan glæde sig over, at deres hus er blevet solgt for 44 millioner kroner.
Det er ifølge Se og Hør den 47-årig nyudnævnte koncernchef i forsikringsgiganten Tryg, Johan Kirstein Brammer, der har overtaget de 344 kvadratmeter, som boligen nær Øresund byder på.
