Nu er det bekræftet: Kronprins Frederik afløser dronningen i dagene op til stor operation

På onsdag den 22. februar skal dronning Margrethe på Rigshospitalet gennemgå en større operation i ryggen.
Det blev den 8. februar meldt ud af kongehusets kommunikationsafdeling.
Beskeden kom efter dronningen et par dage forinden havde meldt afbud til en officiel opgave på Nationalmuseet i København.

Majestæten har prøvet det før: Dronning Margrethes rygoperation for tyve år siden varede over fire timer
Kronprins Frederik hjælper dronningen
Nu bekræfter kongehusets kommunikationsafdeling overfor BILLED-BLADET, at dronningen på grund af rygproblemerne og den nært forestående operation på mandag den 20. februar og tirsdag den 21. februar vil lade kronprins Frederik overtage sine officielle opgaver.
Mandag 20. er der audiens, og tirsdag den 21. februar er der statsråd, og begge begivenheder finder sted på Christiansborg Slot.
