9. jun. 2019
Af Malan Joensen

Nu kan du stille spørgsmål til kronprins Frederik om Royal Run

Kronprins Frederik.
Kronprins Frederik.
Arkivfoto: Martin Høien
På kongehusets instagramprofil er der de næste timer mulighed for at stille spørgsmål til kronprinsen.

2. pinsedag, mandag 10. juni, går starten til endnu en forrygende omgang Royal Run forskellige steder i Danmark.

Kronprinsens mission omkring at få spredt løbeglæde blandt danskerne ser ud til at være gået over al forventning, for rigtig mange har meldt sig til løbet i hele landet - og ved det nyligt overståede Royal Run i Klaksvík på Færøerne var der også stor opbakning til kronprinsen.

På kongehusets Instagram varmer man også op til den store motionsfest i morgen, og som noget nyt har man her mulighed for at stille spørgsmål til kronprins Frederik.

Det foregår via profilens såkaldte "story". En "story" kan være et billede, et spørgsmål eller en afstemning, og det særlige ved en "story" er, at den forsvinder fra profilen efter et døgn. Man finder kongehusets "stories" ved at trykke på profilbilledet i øverste, højre hjørne af deres instagramprofil.

Til et flot portræt af kronprinsen står der: "Stil mig et spørgsmål om Royal Run og om min løbeglæde".

Hvis man har et spørgsmål til kronprinsen, skal man blot trykke lige nedenunder på feltet "skriv noget", indtaste sit spørgsmål, og så bliver det sendt til kongehuset.

God fornøjelse!

Lyt til podcasten "Frederik og Mary i medgang og modgang" herunder og find alle afsnit af "Danmarks royale podcast" her.

Listen to "Frederik og Mary i medgang og modgang" on Spreaker.

Læs mere om: