Annonce
22. dec. 2025
Af Marianne Singer

Nurh, hvor nuttet... Se, hvem dronning Margrethe ikke ville undvære ved mor-søn hygge

Dronning Margrethe og kong Frederik klipper julehjerter. 
Dronning Margrethe og kong Frederik klipper julehjerter.
Foto: Kongehuset ©
Annonce
Dronning Margrethes søde gravhund Tillia slapper af under bordet, mens hendes ejer og søn klipper julehjerter i ny video fra kongehuset mandag.

Hvor nuttet er det lige - i den skønne video med dronning Margrethe og kong Frederik, der klipper julehjerter, delt af kongehuset mandag, har også dronningens gravhund Tillia sneget sig med i billedet.

Således ligger hun trygt og afslappet ved sin ejers fødder under den hyggelige mor-søn seance.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-22/image00001-%281%29.jpg
Dronning Margrethe og kong Frederik fletter julehjerter, mens Tillia sover trygt under bordet.
Foto: Kongehuset ©
https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-22/image00001.jpg
Tillia har det godt tæt på "sin mor".
Foto: Kongehuset ©

Tillia følger dronning Margrethe overalt de seneste år, også flere gange ved officielle opgaver, arbejdsopgaver, fødselsdags-markeringer og under interview.

Tillia har tidligere været prins Henriks hund, og han nåede at have hende i fire år, før han gik bort. Efter dronningens gravhund Helike døde i efteråret 2018, overtog dronningen Tillia, som nu er dronningens eneste hund.

Hun er omkring 12 år gammel.

Tillia kan være en bestemt lille dame - under fejringen af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum i januar 2020 i Landstingssalen på Christiansborg fortalte statsminister Mette Frederiksen således en sjov anekdote i sin lykønskningstale om Tillia.

Annonce

Mette Frederiksen fortalte, at der, da hun kom ind på dronningens private arbejdsværelse, var én, der havde taget den plads, der var tiltænkt hende. På stolen sad der en gravhund. Men efter en længere samtale mellem dronning Margrethe og hunden Tilia endte det altså med, at Mette Frederiksen kunne sætte sig på sin plads.

Mere om: