Ny bog: Kom med ind i dronningens private gemakker

Dronning Margrethe

Fra indvielsen af dronning Margrethes nye Årstidshave på Fredensborg Slot. 

Foto: Keld Navntoft

Kom med indenfor på Fredensborg Slot og se bl.a. dronningens arbejdsværelse og spisestue. I en ny bog om Fredensborg Slot kommer man tæt på slottets historie og dets beboere, ikke mindst dronning Margrethe

Onsdag, 24. juli 2019 - af Trine Larsen

Dronning Margrethe har siden prinsens sygdom og død i februar 2018 mere eller mindre haft residens på Fredensborg Slot. Først blev der lagt nyt tag på residenspalæet på Amalienborg, og i 2019 har der været omfattende udgravningsarbejde i gang til både regnvandssikring  og metrobyggeri omkring Amalienborg. Så Fredensborg, hvor dronningen elsker at bo, har været det naturlige valg.

Kom indenfor på Fredensborg

Lige nu feriere dronningen på Gråsten Slot, og derfor kan man frem til den 4. august dagligt komme indenfor på Fredensborg Slot og se, hvordan dronningen bor, ligesom man kan opleve den kongelige families private have ved daglige rundvisninger.

Har man ikke mulighed for at udnytte denne enestående chance, så er der netop udkommet en ny spændende bog, Fredensborg Slot, hvor arkitekten J. Henriette Linnemann gennemgår slottet fra A til Z.  Bogen giver et unikt og privat indblik i dronningens bolig, hvordan majestæten har indrettet sig, og hvilket arbejde både dronningen og prinsen har lagt i slottets gemakker gennem årene for at genskabe Fredensborg til den perle, slottet er i dag.

Foto: Henrik Wickmann fra bogen Fredensborg Slot

Dronningens arbejdsværelse på Fredensborg

Smag og stilsans

Bogen giver et fantastisk indblik i dronningens smag og stilsans, dronningens farveglæde og smag for indretning, og overalt ses tydelige tegn på, hvem der bor her og hvilke rum på slottet, som foretrækkes frem for andre.

F.eks. fremhæves dronningens arbejdsværelse og den private spisestue, hvor dronningen dagligt får dækket op til bl.a. frokost, når majestæten er hjemme på slottet. 

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

I BILLED-BLADET nr. 29. som er på gaden nu, kan du se den store reportage fra Fredensborg og billeder fra bogen, Fredensborg Slot, der er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.