29. jan. 2019
Af Henrik Salling

Ny bog om prinsesse Benedikte

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-37005_0.jpg
Foto: Claus Fisker
I anledning af prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag udkommer biografi.

Det er ikke kun Koldinghus, der i anledning af prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag, fejrer prinsessens store dag.

I april måned udkommer forlaget Politiken med en bog om prinsesse Benedikte, som er dronning Margrethes ældste lillesøster.

Biografien er den første, som hun selv har bidraget til, og den tager udgangspunkt i livet som dansk prinsesse, rollen som mor og i de største begivenheder i prinsessens liv.

Bogen tegner også et portræt af en pligtopfyldende prinsesse, som ved, hvad der forventes af hende, og som gennem livet har forvaltet sin rolle seriøst og samvittighedsfuldt.

Familien medvirker i bogen

I bogen medvirker også prinsessens tre børn, prins Gustav, prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie.

Desuden har bogens forfatter, Anne Sofie Kragh, også interviewet dronning Margrethe og dronning Anne-Marie om deres søster.

Forfatteren har også været i kongehusets arkiver, og derfor kan man i bogen forvente billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

Læs mere om: