
Nyder sommeren i Sønderjylland: Dronning Margrethe er i det allerbedste selskab

Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte har taget ophold på Graasten Slot.
Det bekræfter kongehuset overfor BILLED-BLADET, og dermed er der for alvor skruet op for den gode feriestemning på sommerslottet i Sønderjylland.
Også dronning Anne-Marie har nydt de seneste dage på Graasten Slot sammen med dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.
Siden 1948 har Gråsten Slot dannet rammen om kongefamiliens sommerophold, og det hele begyndte, da Frederik 9. og dronning Ingrid overtog slottet som sommerresidens.
Dronning Margrethe tog med stor fornøjelse traditionen op, og i mange år har Graasten Slot været Majestætens helt private base i juli måned.

Stor glæde for dronning Margrethe
For dronning Margrethe er det en stor glæde at nyde gode dage på Graasten Slot sammen med prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie.

Margrethe, Benedikte og Anne-Marie har mange gode minder fra slottet i Sønderjylland.
Det var her, at de tre søstre oplevede nogle af de allerskønneste dage i barndommen sammen med deres forældre kong Frederik 9. og dronning Ingrid.
