
Nye billeder af kronprins Christian: Kongeparrets kendte veninde efterlader sød kommentar

Inden længe afslutter kronprins Christian sin tid som værnepligtig på Gardehusarregimentets kaserne i Slagelse, hvor han har været siden den 1. februar.
For nylig gennemførte han den traditionsrige og krævende REX-tur, og til sommer fortsætter han på Løjtnantsuddannelsen.
Det afslørede kongehuset mandag morgen på Instagram, hvor de samtidig delte en masse billeder fra kronprinsens store bedrift.
Efter kongehuset offentliggjorde den dejlige nyhed om kronprinsen, begyndte det at strømme ind med reaktioner i kommentarsporet.
Også Ellen Hillingsø, som er nær veninde af kong Frederik og dronning Mary, havde en reaktion klar lynhurtigt.
Skuespillerinden kommenterede to klappe-emojis under kongehusets nye billeder.

Ellen Hillingsø har kendt kong Frederik siden de var børn, og hun er sidenhen også blevet en nær veninde til dronning Mary. Hun og manden Christoffer Castenskiold er ofte på gæstelisten ved kongeparrets fester.
Parrets to børn, Thomas og Anna, er desuden gode venner med kronprins Christian og prinsesse Isabella.
Ellen Hillingsø er ikke den eneste i familien, der er tæt på kongefamilien. Hendes mor, Birgitta Hillingsø, er nær veninde af dronning Margrethe, og de to har kendt hinanden siden de var 10 år gamle.

