4. mar. 2021
Af Marianne Singer

Nye flotte billeder: Kronprinsesse Mary gjorde indtryk på Christiansborg

Kronprinsesse Mary under arbejdsmødet på Christiansborg. 
Kronprinsesse Mary under arbejdsmødet på Christiansborg.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
Kronprinsesse Mary deltog dybt engageret i et arbejdsmøde på Christiansborg, der handlede om en af kronprinsessens største hjertesager, kvinder og pigers rettigheder.

Før coronakrisen var kronprinsesse Mary jævnligt til møder og konferencer inde på Christiansborg i København.

Men det seneste år har rigtig mange kongelige opgaver været aflyst, deriblandt også et arbejdsmøde med fokus på kvinder og pigers rettigheder og sundhed, der oprindelig skulle havde fundet sted på Christiansborg i november sidste år.

Kunne endelig mødes

Torsdag eftermiddag kunne kronprinsesse Mary så endelig komme afsted til mødet, der var en opfølgning på en stor international konference i Nairobi med fokus på kvinder og pigers sundhed og rettigheder, som kronprinsessen deltog i tilbage i 2019.

Ved mødet på Christiansborg blev løfterne fra konferencen i Nairobi genopfrisket, og der blev talt om, hvilke indsatser og strategier, der fremadrettet kan bruges til at nå målsætningen om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop.

Boblende glad

Og det var en boblende glad, spændt og yderst engageret kronprinsesse, der sammen med de andre deltagere i konferencen indtog Christiansborg.

Kongehuset har delt flotte billeder fra kronprinsessens besøg på Christiansborg:

https://imgix.billedbladet.dk/rundbordssamtale7.jpg
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
https://imgix.billedbladet.dk/rundbordssamtale1.jpg
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
https://imgix.billedbladet.dk/rundbordssamtale2.jpg
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
https://imgix.billedbladet.dk/rundbordssamtale4.jpg
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
https://imgix.billedbladet.dk/rundbordssamtale3.jpg
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
https://imgix.billedbladet.dk/rundbordssamtale5.jpg
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
https://imgix.billedbladet.dk/rundbordssamtale6.jpg
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset

Minister deltog

Ved mødet på Christiansborg deltog også minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen og formand for SRSR-netværket Karen Ellemann.

Nairobikonferencen, hvor Danmark var medvært sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA), som kronprinsesse Mary er protektor for, fandt sted i november 2019 som en markering af 25-året for ICPD-aftalen.

Fokus på rettigheder

ICPD (International Conference on Population and Development) blev første gang afholdt i 1994 i Egypten, hvor 179 lande blev enige om et handlingsprogram, der skal være med til at sikre piger og kvinders rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Kronprinsessen indtrådte sidste år i FN’s Befolkningsfonds nyoprettede uafhængige ICPD25 Højniveaukommission, der skal følge op på de globale tilsagn, der blev givet på Nairobikonferencen.

Læs mere om: