6. dec. 2009
Af af Annelise Weimann

Nye flotte frimærker med Margrethe

Det nye frimærke kommer på gaden i anledningen af dronningens 70-års fødselsdag.
Det nye frimærke kommer på gaden i anledningen af dronningens 70-års fødselsdag.
Foto: Casper Sejersen
Når dronning Margrethe til april næste år fylder 70 år, skrotter Post Danmark de frimærker, der blev udgivet med majestæten for 10 år siden.

I stedet kommer en stribe nye frimærker på markedet med et helt nyt billede af dronningen. De er lavet på baggrund af et fotografi, taget af Casper Sejersen, og det viser en smuk, stilfuld og yderst elegant dronning.

- Fotograferingen forløb helt anderledes, end jeg havde forventet, men på den positive måde, fortæller 41-årige Casper og fortsætter: - Dronningen var alene ved fotograferingen, og det skabte en rolig atmosfære. Jeg kunne tydeligt fornemme, at dronningen selv var meget interesseret i, at portrættet blev godt, og hun var glad for at kunne se portrætterne straks efter fotograferingen.

Læs mere om: