Nye gæster på slottet: Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte vinkede
![Dronning Margrethe overværede vagtskiftet på Gråsten Slot den 27. juli 2018 sammen med sin søster prinsesse Benedikte. Med var også Benediktes datter, prinsesse Alexandra, og børnebørn, grev Richard og komtesse Ingrid.](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/graastenslot.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Dronning Margrethe er i godt selskab under sin ferie på Gråsten Slot.
Dronningen har for tiden selskab af sin søster, prinsesse Benedikte, der er kommet til Danmark efter en arbejdstur til Aachen i Tyskland.
Ferie hos dronning Margrethe
Desuden holder prinsesse Benediktes ældste datter, prinsesse Alexandra, samt Alexandras to børn, komtesse Ingrid og grev Richard, også ferie på slottet i det sønderjyske.
De trådte alle fem frem på trappen ved det ugentlige vagtskifte, hvor Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede i slotsgården.
SE BILLEDERNE: Dronning Margrethes dejlige ferieslot
De kongelige vinkede ivrigt til publikum, der tålmodigt fulgte det tre kvarter lange vagtskifte under den bagende sommersol.
Du kan læse meget mere om dronningens sommer i denne uges BILLED-BLADET!
![https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb30-forsider.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb30-forsider.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)