Nysgerrige blikke over plankeværket: Frederik hilste på naboerne
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprins Frederik var i forrygende humør, da han fredag som protektor for organisationen Plant et Træ besøgte Vestamagers naturbørnehave i Kastrup.
Det kongelige besøg tiltrak sig mange nysgerrige blikke fra naboerne i ejendommene ved siden af, som da også endte med at få vink og en hilsen fra den kongelige gæst.
Sød afslutning
Undervejs sang kronprins Frederik sammen med de glade børnehavebørn og plantede et kastanjetræ med dem.
Som en sød afslutning på dagens program delte kronprins Frederik Plant et Træ-organisationens flotte plakat med et Bjørn Wiinblad-motiv ud til at børnene samt en bog om at så et frø.
Se den fine video med kronprinsen, der hilser på naboerne og har gaver til børnene øverst i artiklen
Lærer om naturen
Dagens arrangement var markeringen af et spændende projekt i Tårnby Kommune, hvor medlemmer af den tidligere kundeklub "CPH Advantage" i Københavns lufthavn, har doneret deres point til organisationen Plant et Træ, som vil gå til lokaltræplantning til gavn for naturen og de lokale børn og unge.
Således planter Tårnby Kommune og Plant et træ i 2021 både træer og buske i kommunens dagtilbud, SFO´er, skoler og klubber samt på en række andre offentlige steder.