Nyt fra hoffet: Her ser vi dronningen igen
Men i takt med at samfundet igen er ved at åbne, kan majestæten nu glæde sig over, at der igen kommer arbejde og opgaver i den kongelige kalender og at der er bud efter hende.
Nogle af de mange arrangementer, der skulle være afviklet under Corona-krisen, er udsat til næste år, men flere kan stadig nå at få besøg af dronningen, som helt sikkert glæder sig til at komme i gang.
Allerede på tirsdag 9. juni er der igen Statsråd, som ikke har fundet sted under krisen.
Søndag 14. juni kan seerne glæde sig til en ny udsendelse på TV 2 om dronningens forhold til Genforeningen, som i år fejrer 100 år. Interviewet er lavet af Cecilie Frøkjær under Corona-situationen, så dronningen har - med afstand - ladet sig interviewe fordi hun gerne ville bidrage til jubilæet.
Tirsdag 16. juni kommer dronningen rigtig i gang, når børn fra Danmarks kommuner fejrer dronningen på Christiansborg slot, med en forsinket 80-års fødselsdagsgave.
Samme dag deltager dronningen og kronprinsparret ved åbningen af “Dronningens ansigter”, en portrætudstilling, der er lavet i forbindelse med majestætens fødselsdag 16. april, men som først nu kan åbnes med dronningen som hovedperson.
Onsdag 17. juni modtager dronningen først ambassadører fra en række lande på Amalienborg inden, majestæten vil være til stede ved indvielsen af Kongehallen i Sagnlandet ved Lejre.