4. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Nytårskurene er slut: Kun én ting er tilbage i den kongelige kalender før abdikationen

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe har holdt sin sidste nytårskur. Kun én ting står tilbage i den kongelige kalender, inden hun abdicerer den 14. januar.

De seneste dage har været særdeles begivenhedsrige for den kongelige familie.

31. december blev nytårsaften fejret med gode venner, mens 1., 3. og 4. januar traditionen tro har budt på nytårstaffel og nytårskure.

I år har kurene fået ekstra meget opmærksomhed, idet det er sidste gang, at dronning Margrethe er vært for kurene.

Det står klart, efter hun i sin nytårstale meddelte, at hun abdicerer den 14. januar.

Kongehuset har meddelt, at selve tronskiftet finder sted i forbindelse med et statsråd den 14. januar, men derudover er det ikke blevet oplyst, hvad der skal ske i forbindelse med den historiske dag.

Den kongelige kalender er således også ganske tom - i hvert fald indtil videre. Faktisk står der kun en enkelt ting tilbage forud for tronskiftet den 14. januar.

Mandag den 8. januar er der nemlig offentlig audiens på Christiansborg Slot. Det plejer at være dronning Margrethe selv, der tager sig af denne opgave.

Samme dag fylder prins Vincent og prinsesse Josephine 13 år.

Læs mere om: