Oh my God en weekend! Prinsesse Nathalie kan ikke få armene ned
Prinsesse Nathalie er som træner jublende lykkelig over, at fantastiske Cahtrine Laudrup-Dufour tog sølv og dermed vandt den første danske medalje ved World Cup-finalen i dressur i 11 år.
Prinsesse Nathalie nød dansk dressur i verdensklasse
Der var tre danskere i top-5, men kun en enkelt - Cathrine Laudrup-Dufour - fik en medalje med hjem, da verdens bedste dressurryttere lørdag dystede ved World Cup-finalen i Leipzig i Tyskland.
På hesten Vamos Amigos blev Laudrup-Dufour næstbedst og erobrede en sølvmedalje.
Og selvom det ikke blev til guld, er det er flot sejr, da det er første gang i 11 år, at en dansker tager medalje med hjem fra World Cup-finalen.
Sidste gang var da Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, prinsesse Nathalie, også tog sølv på hesten Digby i 2011.
Kan slet ikke få armene ned
Netop prinsesse Nathalie er i dag træner for Cathrine Laudrup-Dufour, og Nathalie kan ikke få armene ned af bar begejstring efter en fuldstænding forrygende weekend.
- OMG hvilken weekend. De gjorde det, skriver prinsesse Nathalie blandt andet i et opslag på sin officielle Instagramprofil, og hun skriver desuden, at hun er stolt af Cathrine og Vamos Amigos.