Opsigtsvækkende hvidt look: Se hvem der har inspireret dronningen

Dronning Margrethe ved dagens fejring. 

Dronning Margrethe ved dagens fejring. 

Foto: Martin Høien
Dronning Margrethe ser søndag skøn og stilfuld ud i hvid fra top til tå - et look, der uden tvivl er inspireret af hendes farmor, dronning Alexandrine.

Dronning Margrethe er iklædt et særlig elegant og opsigtsvækkende look under Genforeningsfejringen i Sønderjylland søndag.

Det hvide sæt lyser flot og festligt op på den store dag, hvor 100-året for Genforeningen fejres.

Smuk i silke

Det er dronningens yndlingsskrædder Annette Freifeldt, som har kreeret det smukke outfit, der består af en skjorteblusekjole i silke kombineret med en cardiganjakke med skød i satineret uld. 

Dertil bærer dronningen en hat med en stor skygge af Mathilde Førster.

Foto: Martin Høien

Foto: Martin Høien

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Inspireret af farmor

Dronning Margrethe er uden tvivl blevet inspireret til sit hvide look af sin farmor, dronning Alexandrine, der tilbage i 1920 også var helt i hvidt under den daværende genforeningsfejring. 

Dronning Alexandrine i hvidt ved genforeningsfejringen i 1920 sammen med sin mand, kong Christian 10. og sønnerne Frederik og Knud. 
Foto: Ritzau Scanpix

Dronning Alexandrine i hvidt ved genforeningsfejringen i 1920 sammen med sin mand, kong Christian 10. og sønnerne Frederik og Knud. 

Hvid er blevet den farve, som kvinderne både bar under genforeningsfejringen i 1920 og også i dag, hvor også flere kvinder ses med hvide kjoler med et rødt skærf - Dannebrogs farver. 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden