24. maj. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Ovenpå svær tid: Dronning Margrethe må glæde sig over forvandling hjemme i Fredensborg

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Det har været en udfordrende tid for dronning Margrethe efter indlæggelsen på Rigshospitalet. Nu går det heldigvis bedre, og Margrethe nyder foråret hjemme på Fredensborg Slot.

Mange i hele landet var bekymrede for dronning Margrethes vé og vel, da Majestæten tidligere på måneden blev indlagt på Rigshospitalet til observation i forbindelse med en forkølelse.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Dronning Margrethe måtte aflyse en enkelt officiel opgave på grund af indlæggelsen, men nu går det bedre, og dronningen nyder foråret med fast privat base på Fredensborg Slot.

Margrethe nyder i denne tid nok især Fredensborg Slotshave, som viser sig fra sin smukkeste side, og netop slotshaven skal i juni danne rammen om en festlig begivenhed.

En begivenhed, som dronning Margrethe må se meget frem til

Igen i år får Fredensborg Slotshave således besøg af danserne fra Den Kongelige Ballet, når de tirsdag den 17. juni optræder under åben sommerhimmel.

Forvandling lige foran dronning Margrethes slot

Det Kongelige Teater vil i den anledning forvandle plænen foran Frederik 9.s mindesten til en udendørsscene, og man inviterer publikum og også dronning Margrethe til en unik forestilling i de historiske omgivelser.

Fredensborg Kommune har samarbejdet med Det Kongelige Teater flere gange.

Både i 2019, hvor "Opera i det fri" var et hit blandt publikum, og senest i 2023, da balletten forvandlede haven til en helt og aldeles eventyrlig oplevelse.

I år vender Sommerballetten så tilbage til Fredensborg for fuld musik, når Den Kongelige Ballet optræder den 17. juni fra klokken 19.00 til 20.30 foran godt og vel 3000 mennesker..

Mere om: