17. apr. 2023
Af Christinna Braun

Overraskelse på overraskelse: Her er de bedste øjeblikke fra dronning Margrethes familiefejring

Dronning Margrethe og børnebørnene på balkonen. 
Dronning Margrethe og børnebørnene på balkonen.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe blev fejret af sin familie og de mange fremmødte på Amalienborg Slotsplads.

Dronning Margrethes 83-års fødselsdag blev fejret på Amalienborg søndag formiddag, hvor mange kongelige fans var mødt op for at synge fødselsdagssang og kippe med flagene.

Dagen bød også på flere overraskelser – den største af dem alle var nok, hvilke kongelige medlemmer der deltog i fejringen på palæets balkon.

Det havde kongehuset ikke ønsket at melde ud på forhånd, og det var derfor glædeligt at se hele dronningens familie, bestående af sønnerne, kronprins Frederik og prins Joachim, svigerdøtrene kronprinsesse Mary og prinsesse Marie samt alle otte børnebørn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josephine, grev Nikolai, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena.

Præcis kl. 12.00 blev balkonens døre åbnet, og på den midterste balkon trådte dagens fødselar ud. På de omkringliggende balkoner stod kronprins Frederik og prins Joachim med deres familier.

Efterfølgende fik dronning Margrethe dejligt selskab af alle otte børnebørn på balkonen, og siden kom ”de voksne” også til, så der var fuldt hus på palæets balkon, hvor der blev sunget fødselsdagssang og råbt hurra for majestæten.

Med til festen var også prinsefamiliens lille hund Cerise, der er af racen Bichon Frisé, som fik lov til at komme med på balkonen.

Se alle de bedste billeder fra dagen i galleriet herunder.

De bedste øjeblikke fra fejringen af dronning Margrethes 83-års fødselsdag

Læs mere om: