12. jan. 2024
Af Helle Skram de Fries

Politiet forudser et kæmpe opbud af tilskuere til tronskiftet gør klar til at kunne lukke ned uden varsel

Kronprins Frederik.
Kronprins Frederik.
Foto: Hanne Juul
Der venter blandt andre politiet en opgave af sjældne dimensioner i forbindelse med tronskiftet 14. januar.

Det forventes, at enorme mængder af mennesker ønsker at være til stede på Christiansborg Slotsplads, når tronskiftet finder sted, og kong Frederik 10. træder ud på balkonen, efter han har overtaget regentstatus efter sin mor, dronning Margrethe.

Dronning Margrethe og kronprins Frederik.
Dronning Margrethe og kronprins Frederik.
Foto: Hanne Juul

I den forbindelse venter der politiet en kæmpe opgave med at holde styr på folkemængden.

Ifølge Berlingske Morgen anslår politiet, at der kan møde op mod 100.000 mennesker op i indre København for at se dronningens karettur til Christiansborg, samt seancen når den nye konge skal hyldes.

Her er dronning Margrethe på karrettur ved nytårskuren 4. januar.

Andre har anslået den forventede menneskemængde til at blive over 100.000.

Dronning Margrethe i guldkareten ved nytårskuren 2023.
Dronning Margrethe i guldkareten ved nytårskuren 2023.
Foto: Jesper Sunesen.

Klar til at lukke ned

Avisen oplyser desuden, at der oprettes en fælles kommandocentral med Københavns Politi, Region Hovedstaden, Hovedstadens Beredskab og DSB.

Et beredskab, der gør sig klar til at lukke store områder ned uden varsel, hvis de vurderer, trængslen bliver for voldsom.

Interessen for kongehuset er generelt stor. Her er en masse mennersker mødt op ved Amalienborg Slot for at hylde dronning Margrethe, da hun blev 83 år den 16. april 2023.

Dronning Margrethe hyldes på sin 83-års fødselsdag.
Dronning Margrethe hyldes på sin 83-års fødselsdag.
Foto: Lars H. Laursen

Den eventuelle nedlukning kan blive gældende for blandt andet hele Slotsholmen, samt metrostationen ved Gammel Strand, siger lederen af beredskabet, Peter Dahl, til Berlingske Morgen.

Sikkerheden ved tronskiftet er naturligvis også i høj grad skærpet.

Selv blomsterdekorationerne skal kontrolleres oplyser tidligere drabschef ved Københavns Politi, Jens Møller Jensen, ifølge avisen til TV 2 Kosmopol.

Læs mere om: