Presset kongehus får millionboost stillet i udsigt – men er det overhovedet nok?

Kongehuset skal have et millionboost.

I hvert fald hvis man spørger regeringen, som vil give kongehuset et ekstraordinært tilskud på 29 mio. i 2024, samtidig med at de vil øge den samlede statsydelse og derudover fritage kongehuset for at finansiere den indvendige vedligeholdelse af de slotte og palæer, de har brugsretten til.

Det fremgår af lovforslaget til den nye civilliste.

Størstedelen af det ekstraordinære tilskud skal sikre, ”at Kongehuset har en behørig soliditetsgrad”.

Kongehusets soliditetsgrad er faldet over de seneste ti år, og dette indebærer, at de løbende har tæret på egenkapitalen. Men først – lad os lige for en god ordens skyld få forklaret, hvad hele soliditetsbegrebet går ud på.

Soliditetsgraden er forholdet mellem gæld og aktiver (formue eller genstande, der kan omsættes til penge). Og jo tættere gælden er på at overskygge aktiverne, jo lavere er soliditeten.

Kongehusets faldende soliditetsgrad er altså et tegn på, at de har haft svært ved at få det til at hænge sammen. De har ikke kunne dække deres udgifter med statsydelsen, og derfor trækker de på deres egenkapital, som bliver mindre og mindre.

I alt skal der tilføres 25,8 mio. til at opnå en soliditetsgrad på 25%. Men er det overhovedet nok?

– Umiddelbart er en soliditetsgrad på 25% for en erhvervsvirksomhed ikke tilfredsstillende, lyder det fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Men kongehuset er ikke en erhvervsvirksomhed, påpeger han:

– Der er selvfølgelig flere forhold, der skal medregnes. Men når det kommer til kongehuset, er der ingen ko på isen. Der er stor tillid til, at kongen og dronningen kan betale. Det er en form for uskreven Grundlovskontrakt, at kongehuset holder sig inden for skiven, og at staten så vil dække det, der er behov for, inden for rimelighedens grænser. Det vigtigste er, at kongehuset har forståelse for virkeligheden og det omkringliggende samfund.

Det ekstraordinære beløb skal ses som en buffer i kongehusets økonomi, så de står stærkere i fremtiden – især med tanke på de ekstra udgifter, de har og kommer til at have i forbindelse med tronskiftet.

– Kapitalindsprøjtningen er et udtryk for, at man vil sikre kongehuset, så der i overskuelig fremtid ikke opstår problematikker i kongehusets regnskab. Og så regner regeringen med, at det her er nok. Medmindre der pludselig opstår noget uforudset. Men når vi hidtil har kørt kongehuset på et vist niveau, så kan vi også fremadrettet, lyder det fra Per Nikolaj Bukh.

Lovforslaget til civillisten er endnu ikke vedtaget. Forslaget skal behandles første gang i Folketinget fredag 19. april.