PRINS CHRISTIAN: Dem kommer jeg til at savne mest hjemmefra
Der ventede prins Christian en spændende dag, da han mandag den 6. januar mødte pressen i Verbier i Schweiz sammen med sine forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, samt sine tre søskende, prinsesse Isabella, 12, og tvillingerne, Vincent og Josephine, der netop er fyldt ni år.
Seancen fandt sted i forbindelse med, at prins Christian og hans søskende de næste tre måneder skal gå på Lemania-Verbier International School i Schweiz.
Savner fra Danmark
Under pressemødet, der fandt sted højt hævet over Verbier by i bjergene, svarede han roligt og venligt på spørgsmål fra journalisterne.
BILLED-BLADET fik blandt andet mulighed for at stille kronprinsparrets 14-årige søn, der i Danmark er elev på Tranegårdskolen i Hellerup, et enkelt spørgsmål:
- Prins Christian, hvad kommer du til at savne mest hjemme fra Danmark?
Svarede hurtigt
Svaret skulle den kongelige teenager ikke tænke længe over.
- Mine klassekammerater, lød det fra prins Christian, mens kronprins Frederik supplerede med:
- Sammenholdet i skolen.
Nyd hele den store og flotte reportage med kronprinsfamilien i Verbier i det nye nummer af BILLED-BLADET.
I BILLED-BLADETs kongelige podcast kan du høre prins Christian svare på netop spørgsmålet om, hvem han vil savne mest hjemme i Danmark. Du kan også høre kronprinsesse Mary afsløre, om hun vil savne kronprins Frederik, når han ikke er i Schweiz med resten af familien. Lyt med i episoden "Kongelig breaking news fra Danmark og Storbritannien" nedenfor:
Listen to "Kongelig breaking news fra Danmark og Storbritannien" on Spreaker. (link fjernet)