23. mar. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Prins Felix klar til kæmpefest: Konfirmeres den 1. april

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-61887.jpg
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Fredensborg Slotskirke danner rammen om prins Felix' konfirmation lørdag den 1. april.

Lørdag den 1. april skal der være stor familiefest i kongehuset, når 14-årige prins Felix bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Konfirmationen falder en smule tidligere, end mange havde ventet. Således bliver de fleste af Felix' nære venner fra skolen først konfirmeret sidst i april og først i maj.

Storebror prins Nikolai blev konfirmeret den 18. maj 2013. Nikolai var i øvrigt 13 år, da han trådte ind i de voksnes rækker, og prins Joachim og kronprins Frederik blev også konfirmeret som 13-årige.

Familien er ved Felix' side

Det ventes, at Felix til sin konfirmation naturligvis vil have sine forældre prins Joachim og grevinde Alexandra ved sin side, ligesom brormand prins Nikolai, 17, vil deltage. Også prinsesse Marie samt den kommende konfirmands to yngste søskende prins Henrik og prinsesse Athena ventes at være med.

SE BILLEDERNE: Kongelige konfirmationer gennem tiden

En dejlig fest venter

Da prins Nikolai for fire år siden blev konfirmeret, var regentparret, kronprinsparret samt flere andre nære familiemedlemmer med til den særlige begivenhed, og en række af de nære kammerater med deres forældre var desuden med til en god fest efter den kirkelige højtidelighed.

Sådan bliver opskriften sikkert også, når Felix skal fejres. Altså først en tur i kirke og derefter en herlig fest. Felix bliver traditionen tro den eneste konfirmand ved højtideligheden i Fredensborg den 1. april.

LÆS MERE: Dronning Margrethe tog hele familien med i kirke

Læs mere om: