Prins Felix optaget på særlig uddannelse

Prins Felix

Prins Felix

Foto: Steen Brogaard
Prins Felix, 18, har haft forskellige valgmuligheder, men har nu besluttet at starte sit uddannelsesforløb efter gymnasiet i militæret.

Prins Felix ved allerede nu, hvad han skal, når han til sommer har afsluttet gymnasiet og fået sin studentereksamen.

Prinsen har valgt at få en uddannelse som løjtnant ved Hærens Officerskole. 

I BILLED-BLADET i denne uge skriver vi, at prins Felix begynder på den toårige sergentuddannelse i Varde til sommer, men dette er ikke korrekt. Prinsen har i stedet for valgt at søge optagelse på den etårige løjtnantuddannelse ved Hærens Officerskole i Slagelse.

Prins Felix, 18, er blevet godkendt til uddannelsen og har bestået optagelsesprøverne.

Det bekræfter kongehusets kommunikationsafdeling overfor BILLED-BLADET.

- Vi kan bekræfte, at Prins Felix søgte optagelse på Hærens Løjtnantsuddannelse i efteråret 2020. Efter gennemførte optagelsesprøver har Prinsen fået en plads på uddannelsen, der påbegyndes i august 2021. Uddannelsen gennemføres i Slagelse og har en varighed på ét år, siger kongehuset.

Prins Felix går stadig i gymnasiet, men har allerede besluttet, at han efter sin studentereksamen vil gå i sin far, prins Joachims fodspor og begynde en militærkarriere. 

Når prinsen starter på Løjtnantuddannelsen, som Hærens Officersskole er ansvarlig for, vil hans valg helt sikkert gøre hans far, prins Joachim, meget stolt.

Prins Joachim har selv en meget solid militær uddannelse og for tiden arbejder prinsen, der har grad af brigadegeneral, som forsvarsattaché på ambassaden i Paris.

Prins Felix har helt sikkert haft en "soldater-snak" med både sin bror og sin far, og at få en militæruddannelse kan også være et godt springbræt til mange andre uddannelser, både indenfor og udenfor militæret. Dermed kan prins Felix, samtidig med året på kasernen i Slagelse, få fornemmelsen af, hvilken vej hans fremtidige karriere skal gå.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Prinsen, der bliver student fra Gammel Hellerup Gymnasium til sommer, fylder 19 år i juli, hvor han begynder militær-uddannelsen i august.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden