Prins Gustav og prinsesse Carina klar til kæmpe indsats: Her er deres vilde planer
Efter brylluppet i juni sidste år lancerede prins Gustav og prinsesse Carina en ny flot hjemmeside for Berleburg gods, som efterhånden er ved at være klar.
Her præsenterer de både deres historiske slot, den smukke slotspark og deres store private skov for folk, der vil komme og besøge Berleburg, eller bare er interesseret i at få mere at vide om de imponerende besiddelser.
Spændende projekter
På hjemmesiden, som du kan se ved at trykke her, kan man læse, at slottet med hele 200 rum for tiden er vinterlukket, men klar til igen at åbne til foråret.
Derudover er der masser af spændende nyt om de mange projekter, de er i gang med på slottet.
Langvarigt projekt
Det er et par måneder siden, at prinseparret påbegyndte et ti-årigt renoveringsprojekt, som både omfatter slottet og den omkringliggende slotspark.
Ifølge hjemmesiden er projektet det største af sin slags i mere end et århundrede.
I samme pragt
Planerne omhandler blandt andet slotsparken, der ligger i 450 meters højde, og hvis grundplan har været uforandret siden 1750.
Nu er prinseparret så gået i gang med at genopbygge udvalgte områder i parken, så de atter fremstår med samme pragt som i det 18. århundrede.
Andre områder vil til gengæld blive krydret med detaljer fra nogle af parrets favorithaver rundt omkring i verden.
Rørende hyldest
Prinseparrets har også planer om at udvide blomstringstiden med helt nye beplantninger, så besøgende fremover kan nyde et farverigt blomsterhav fra forår og helt til efteråret.
En sag, der ligger prinseparrets hjerte særligt nær, er en omsorgsfuld pleje af de hundredevis af Rhododendron- und Azalea-buske, som prins Gustavs far, prins Richard, i sin tid plantede.
Han var dengang stærkt inspireret af Sofiero Slotspark, der rummer 10.000 rododendronbuske af 500 forskellige sorter.
De første rododendronbuske på Sofiero blev plantet af dronning Ingrids forældre, Margareta og Gustaf Adolf i 1907.
Mange arter
Derudover anlagde prins Richard tre af de fire søer i slotsparken og forvandlede dermed familiens jagtpark til en landskabspark efter engelsk forbillede.
Prins Gustav og prinsesse Carina skriver på deres hjemmeside, at også en rekonstruktion og udvidelse af den mangfoldighed af arter, som prins Richards søer lagde grobund for, er et kommende projekt.