Prins Joachim og prinsesse Marie i fornemt selskab

Prinsesse Marie og prins Joachim

Prinsesse Marie og prins Joachim

Foto: Lars Aarø
Prins Joachim og prinsesse Marie kom i fornemt selskab, da parret sammen med den franske præsidentfrue, Brigitte Macron uddelte et par prestigefyldte priser i Paris.

Prins Joachim og prinsesse Marie var æresgæster, da Institut de France forleden uddelte deres prestigefyldte priser fra Stéphanie Bern Foundation i Historie og Bygningsarv.

Hvert år uddeles to priser og prins Joachim fik i år æren af at uddele den historiske pris på 5.000 euro, godt 37.000 kroner til den 37-årige franske professor Jean-Baptiste Bilger, for sit debutværk om den franske 1700-tals filosof og forfatter, Nicolas Chamfort.

Med ved prisoverrækkelsen var også prinsesse Marie, for prisuddelingen skete på prins Joachims 52 års fødselsdag 7. juni, og parret kunne derfor efterfølgende fejre prinsen.

Prinsessen så yndig ud i dansk design, som prinsesse Marie gerne ynder at slå et slag for, og hun var derfor iført en smuk sølvfarvet og sort kjole fra designeren, Malene Birger.

Til stede var også den franske præsidentfrue, Brigitte Macron, der er protektor for Institut de France, der er en paraplyorganisation for alt, der har med franske kultur, sprog, kunst, litteratur og videnskab, at gøre.

BILLED-BLADET har fået lov af Brigitte Macrons stabschef, Tristan Bromet, til at bringe billedet herunder. 

På forreste række ses prins Joachim, Brigitte Macron, prinsesse Marie og generalsekretær og tidligere minister Xavier Darcos. Derudover ses resten af komitémedlemmerne fra Instutut de France. 
Foto: Privat

På forreste række ses prins Joachim, Brigitte Macron, prinsesse Marie og generalsekretær og tidligere minister Xavier Darcos. Derudover ses resten af komitémedlemmerne fra Instutut de France. 

Prisen, som prins Joachim uddelte blev første gang uddelt i 2016 og siden har andre kongelige, bl.a Storhertuginde Marie-Therese af Luxembourg uddelt prisen, ligesom det forrige år var prinsesse Caroline af Hannover-Monaco.

 

Når prins Joachim blev bedt om at uddele den prestigefyldte pris er det, fordi prinsen, også i Frankrig, er kendt for sin store interesse for historie og historiefortælling, hvilket vi alle i Danmark kunne se i DR-udsendelserne, "Prins Joachim fortæller".

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden