17. jan. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Prins Joachim sad ikke sammen med kronprins Frederik og dronning Margrethe i kirken: Her er forklaringen

Prins Joachim og kronprins Frederik.
Prins Joachim og kronprins Frederik.
Foto: Hanne Juul
Familien sad adskilt i kirken.

Da den græske kongelige familie begravede kong Konstantin mandag den 16. januar, var det med kongelige gæster fra hele verden.

Også medlemmer fra den danske kongelige familie deltog i den triste afsked.

Blandt gæsterne var blandt andet dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim, der for første gang i lang tid deltog i en privat familiebegivenhed.

Opmærksomme seere kunne under begravelsen, der blev sendt live fra Metropolis-katedralen i Athen, se, at prins Joachim ikke sad side om side med sin mor og storebror.

Og forklaringen bag dette er simpel og udramatisk.

Alle gæsterne i kirken var nemlig placeret efter rang, og derfor sad dronning Margrethe og kronprins Frederik sammen med de andre regenter eller kommende regenter fra de øvrige europæiske lande.

Dog fandt prins Joachim hurtigt sammen med sine familiemedlemmer efterfølgende. Billeder viser dejlige scener udspille sig mellem dronning Margrethe og sine to sønner efter den smukke begravelsesceremoni. Dem kan du se her.

Efter begravelsen tog kronprins Frederik og prins Joachim sammen til lufthavnen, mens dronning Margrethe fulgtes med prinsesse Benedikte og prinsesse Alexandra ud til slottet Tatoi, hvor kong Konstantin blev stedt til hvile ved familiegravstedet.

Læs mere om: