16. sep. 2015
Af af Henrik Salling

Prinsesse Benedikte brillerede på tre sprog

Prinsesse Benedikte slog sig løs på flere sprog
Prinsesse Benedikte slog sig løs på flere sprog.
Jesper Sunesen / BILLED-BLADET
Prinsesse Benedikte fik brug for både tysk, svensk og dansk, da hun besøgte en skandinavisk skole i Berlin.

Prinsesse Benedikte var et godt forbillede for eleverne på den tysk/skandinaviske skole DSG i Berlin, da hun tirsdag besøgte skolen under sit todages besøg i den tyske hovedstad.

Prinsessen behersker naturligvis sit modersmål, dansk, men slog let og elegant over i både svensk og tysk - alt efter hvilken elev hun talte med på sin rundvisning.

Det var skolelederen Jacob Chammon, som viste prinsessen rundt på privatskolen, som netop har modtaget sin statslige anerkendelse. Han er dansker, mens lærerne på skolen er ligeså blandede mellem de nordiske land, som eleverne er det på skolebænkene.

- Jeg holder selv af at tale forskellige sprog, og holder meget af at tale svensk, når chancen byder sig. Jeg er meget imponeret over elevernes evne til at veksle mellem tysk og de nordiske sprog. De er meget dygtige, sagde prinsessen, som mandag var i Berliner-Symfonien, hvor hun overværede en koncert med Det Kongelige Kapel, som blandt andet spille musik af Carl Nielsen.

LÆS MERE: Prinsesse Benedikte overraskede alle ved internationalt show

Læs mere om: