28. jul. 2017
Af Henrik Salling

Prinsesse Benedikte deltog i spejderreception

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20170727_han4122.jpg
Foto: Hanne Juul
Spejdernes Lejr 2017 fik endnu engang kongeligt besøg af prinsesse Benedikte.

Prinsesse Benedikte besøger i øjeblikket sin søster, dronningen, på Graasten Slot. Men ind i mellem de hyggelige stunder med majestæten tager prinsesse Benedikte sig tid til blandt andet at besøge Spejdernes Lejr 2017, som i øjeblikket er at finde på en mark lidt undenfor Sønderborg.

To besøg

Forleden fik prinsesse Benedikte en grundig rundvisning i lejren, og i dag torsdag var hun igen at finde blandt de 37.000 deltagere i lejren.

Prinsessen deltog i den officielle reception og havde afsat to timer til at få talt med sponsorer og andre, som har været med i planlægningen af den kæmpemæssige lejr.

Ved ankomsten blev prinsessen mødt af dagens stolte blomsterpige, den 10-årige Signe, som selv er spejder ved Gallerne i Åbyhøj. Og hun havde før mødt en rigtige prinsesse.

- Men jeg glæder mig, sagde Signe, som fik både håndtryk og et venligt ord med på vejen fra prinsessen.

Senere i aften skal prinsesse Benedikte og dronningen overvære et kæmpemæssigt fyrværkeri fra Graasten Slot. Fyrværkeriet er til ære for regentparrets guldbryllup.

LÆS MERE: Populært besøg på spejderlejren.

Læs mere om: