17. maj. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Isabella stjal opmærksomheden med frisk bemærkning til Mary

Prinsesse Isabella, kronprinsesse Mary og prinsesse Josephine
Prinsesse Isabella, kronprinsesse Mary og prinsesse Josephine
Foto: Hanne Juul
Ved en fotoseance efter prins Christians konfirmation sendte prinsesse Isabella en frisk bemærkning i retning af sin mor.

Prinsesse Isabella stjal for en kort stund en smule af opmærksomheden, da prins Christian og resten af kronprinsfamilien i forbindelse med den kongelige konfirmation stillede op til fotografering.

Christian, Isabella og resten af familien blev fotograferet

Den kongelige familie stillede foran Havetrappen ved Fredensborg Slot op til billeder med flere forskellige konstellationer.

Det hele blev indledt med, at hele kronprinsfamilien sammen med dronningen blev fotograferet af BILLED-BLADETs fotografer og flere andre.

Prinsesse Isabella blev irriteret

14-årige Isabella fik så af sin mor kronprinsesse Mary besked på, at hun skulle gå med dronning Margrethe indenfor i Havesalen.

Da teenage-prinsessen var et stykke oppe ad trappen, fik hun dog en kontramelding af sin mor.

Nu skulle hun tilbage igen.

Prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary
Prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul

Er du helt væk?

Det blev Isabella en smule irriteret over, og hun kvitterede ved at sende en frisk og lidt kontant bemærkning i retning af Mary:

”Sagde du ikke, at jeg skulle gå med farmor? Altså, er du helt væk?”

I videoen nedenfor kan du opleve kronprinsfamilien og dronningen stille op til billeder ved Havetrappen efter konfirmationen.

Helt normalt

For alle der har eller har haft teenage-børn er der egentlig ikke noget underligt i en reaktion a la denne fra Isabella.

Tværtimod – og danskerne synes da også, at kommentaren på en måde er både sjov og sød og såmænd bare viser, at kronprinsfamilien på mange punkter ligner en almindelig dansk børnefamilie.

Læs mere om: