29. apr. 2022
Af Christinna Braun

Prinsesse Isabellas konfirmation: Her skal festen holdes

Prinsesse Isabella, prinsesse Josephine, prins Christian, kronprinsesse Mary og prins Vincent. 
Prinsesse Isabella, prinsesse Josephine, prins Christian, kronprinsesse Mary og prins Vincent.
Foto: Jesper Sunesen
Prinsesse Isabella skal konfirmeres den 30. april.

Der er lagt op til skøn fest, når prinsesse Isabella bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke den 30. april.

Isabella bliver dermed den første prinsesse i over 60 år, der bliver konfirmeret fra den smukke kirke, som har lagt hus til mange kongelige begivenheder gennem tiden.

Den kirkelige handling går i gang kl. 12.00, og når prinsesse Isabella og familien har stillet op til de officielle konfirmationsbilleder, går de i samlet flok mod konfirmationsfesten.

De skal heldigvis ikke gå så langt, for selve festen, som er privat, holdes et sted på Fredensborg.

Der er også flere skønne områder på Fredensborg, man kan holde en flot fest, bl.a. på selve slottet, i orangeriet, i et telt i haven eller i Kancellihuset, hvor kronprinsfamilien boede, inden de flyttede ind i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg i 2010.

Da prins Christian blev konfirmeret den 15. maj sidste år, blev festen holdt i netop Kancellihuset, hvor den naturligvis stod på taler, god mad og dejligt samvær, fortalte mor kronprinsesse Mary dengang.

Prins Christian havde også et par kammerater med til sin konfirmationsfest sidste år, og om prinsesse Isabella også har valgt at invitere nogle gode venner til sin fest, må tiden vise.

Læs mere om: