25. sep. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Prinsesse Marie er tilbage i Danmark: Fik smagfuld oplevelse

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Prinsesse Marie er tilbage i Danmark, og lørdag fik hun en særdeles smagfuld oplevelse, da hun var med til Madens Folkemøde på Lolland.

Prinsesse Marie, som til daglig bor i Paris med sin familie, er i disse dage tilbage i Danmark, og lørdag besøgte hun Madens Folkemøde på Engestofte Gods nær Maribo på Lolland.

På folkemødet var blandt andre jordbrugere, kokke, detailhandel og madhåndværkere med til at tage temperaturen på forskellige aktuelle emner i maddebatten.

Prinsesse Marie hjertesag

Et af dem handlede om madspild – en sag, der betyder meget for prinsesse Marie, og som hun gennem flere år har sat fokus på via sit arbejde.

Under besøget på Engestofte Gods var det da også tydeligt at se og høre, at fokus på madspild er en hjertesag for prinsessen. Med stor nysgerrighed besøgte hun en række af folkemødets boder, og her nød hun også godt af de mange delikatesser og lækre råvarer, som lokalområdet kan byde på.

Blandt andet smagte prinsesse Marie det, der er kåret som Danmarks bedste rugbrød.

Prinsesse Marie overrakte pris

Under sit besøg uddelte prinsesse Marie også De samvirkende Købmænds pris, ”Stræberen”, som hvert år gives til en person, der har gjort en stor indsats i kampen mod madspild.

Sidste år gik prisen til prinsessen selv, så lørdag var det hende, der overrakte den til årets prismodtager, Anders René Jensen, der er indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000.

Hør prinsesse Marie fortælle mere om sit besøg på Madens Folkemøde i videoen herover.

https://imgix.billedbladet.dk/_30r795143_1.jpg
Prinsesse Marie
Foto: Birger Storm

Læs mere om: