Mandag, 6. februar 2023 — af Sofie Nymand

Prinsesse Marie fylder 47 år: Susse Wold sender sød fødselsdagshilsen ​​​​​​​

Prinsesse Marie og Susse Wold 
Prinsesse Marie og Susse Wold 
Foto: Hanne Juul
Susse Wold og prinsesse Marie er kommet tæt på hinanden i forbindelse med deres fælles arbejde i AIDS-Fondet. I anledningen af prinsessens fødselsdag sender Susse Wold en sød hilsen.

Mandag hejses Dannebrog for prinsesse Marie, der kan fejre 47 flotte år.

Fødselsdagen markeres også på kongehusets Instagram, hvor der tidligt på dagen blev delt et billede af fødselaren.

Siden er det væltet ind med lykønskninger, og i kommentarsporet er der også en særlig hilsen fra en af prinsesse Maries nære bekendte – for ikke at tale om en af Danmarks helt store skuespillere.  

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

”Et stort tillykke kære Prinsesse Marie. Alt godt for fremtiden ønsker jeg for hele familien. Kærlige tanker fra Susse”.

”Susse” er naturligvis skuespiller Susse Wold, der i løbet af årene er kommet tæt på prinsessen i forbindelse med deres fælles arbejde i AIDS-Fondet.

Prinsesse Marie deltog i Susse Wolds 30-års jubilæum i AIDS-Fondet. 
Foto: Hanne Juul

Sammen har de i adskillige år arbejdet for at bekæmpe HIV og aids, udbrede viden og nedbryde fordomme.

Susse Wold engagerede sig allerede i arbejdet i 1986, mens prinsesse Marie blev protektor i 2012.

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden