
Læs også
Prinsesse Marie klipper snoren med kæmpesaks i Chicago: Sådan ser det ud
I weekenden deltog prinsesse Marie i indvielsen af den nye fløj på The Danish Home i Chicago.
The Danish Home fungerer både som plejehjem og kulturelt samlingspunkt for danskere i området, og prinsesse Marie stod både for at holde den officielle åbningstale og klippe snoren over.
Prinsesse Marie var i dagens anledning klædt i rødt og hvidt – i en smuk, sommerlig kjole, som vi også tidligere har set prinsessen i.
Ifølge den royale modeblog UFO No More er kjolen fra den italienske designer Giambattista Valli og har et fint print med masser af store, røde roser.
Over kjolen bar prinsesse Marie en hvid frakke fra Zara, der gennemførte prinsesse Maries rød-hvide look.