22. dec. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Marie midt i tid med mange forandringer: Vi er meget heldige!

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Hanne Juul
Der er ingen tvivl om, at der gennem de seneste måneder har været store udfordringer for prinsesse Marie og prins Joachim og deres børn. Prinsesse Marie ser dog lyst på det meste.

Prinsesse Marie og prins Joachim nyder juleferien sammen med deres to børn prins Henrik og prinsesse Athena samt Joachims store sønner prins Nikolai og prins Felix.

I et stort interview med den spanske avis El Pais fortæller prinsessen, at det er vigtigt for familien at være sammen og tale om alt som en stærk enhed.

– Jeg siger altid til min mand, at vi er meget heldige, fordi de fire søskende elsker hinanden så højt på trods af aldersforskellen, lyder det blandt andet fra Marie i interviewet.

Marie og Joachim er stolte af børnene

Prins Henrik er 13 år, mens prinsesse Athena den 24. januar fylder 11 år, og deres ældre brødre prins Felix og prins Nikolai er henholdsvis 20 år og 23 år gamle.

Netop sammenholdet er blevet sat på en prøve de seneste måneder, efter dronningens beslutning om, at prins Joachims fire børn mister titlerne som prinser og prinsesse.

Det har ramt prins Joachims del af familien hårdt, men Joachim og Marie og deres børn har hele tiden støttet hinanden forbilledligt, og nu ser de fremad.

Læs mere om: