22. dec. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe inviterer os indenfor et helt særligt sted: Der vaskes og poleres!

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
I dagens digitale julekalender fra kongehuset inviteres danskerne indenfor et specielt sted på Amalienborg.

Der er gang i den de fleste steder på Amalienborg, hvor der er ved at blive gjort klar til jul og nytår.

Dronningen er ganske vist på Marselisborg Slot i Aarhus lige nu, men der er masser af aktivitet i København.

Dronning Margrethe byder indenfor

I dagens digitale, royale julekalender inviterer dronningen danskerne indenfor et unikt sted på Amalienborg, hvor der vaskes og poleres til den helt store guldmedalje.

I et Instagram-opslag med en fin julevideo fra værkstedet kan man blandt andet læse følgende:

“Der vaskes og poleres i Kongehusets værksted, hvor garagemesteren giver de kongelige biler et serviceeftersyn og sørger for, at de tager sig flot ud op til jul og nytår”.

Ladcykel med kroneplade

Kongehuset har en vognpark, der i disse år blandt andet består af syv el- og hybridbiler.

Kongehusets ældste bil er en Rolls-Royce, også kendt som Store Krone, der er fra 1958 og anskaffet af Frederik 9. til officielt brug.

De allernyeste tilføjelser til vognparken er to elbiler -to Audi Q4 – og det nyeste transportmiddel til tjeneste er en ladcykel, som faktisk får produceret sin egen kroneplade.

Læs mere om: