28. okt. 2016
Af Henrik Salling

Prinsesse Marie og dronning Margrethe på job – sammen

Dronning Margrethe, prinsesse Marie
Dronning Margrethe og prinsesse Marie til 50-års jubilæum på Syddansk Universitet.
Foto: Claus Fisker
Det sker yderst sjældent, at dronningen og prinsesse Marie er på job sammen. Men i dag fejrede de begge 50-året for Syddansk Universitet.

Gensynsglæden var stor mellem dronning Margrethe og svigerdatteren, prinsesse Marie, da de her til aften mødtes til årsfest på Syddansk Universitet i Odense i anledning af universitetets 50-års fødselsdag.

Majestæten slog ud med armene, da hun fik øje på Marie, og prinsessen kvitterede med kindkys og kram til svigermor.

Prinsesse Marie er ofte i Odense

Prinsesse Marie kommer ofte på besøg i Odense, da hun er tilknyttet som samarbejdspartner, og hun deltager gennem et kalenderår i mange arrangementer. Blandt andet når nye internationale studerende skal bydes velkommen og ved årsfesten.

Sjældnere kommer majestæten. Men når man fejrer 50-året for åbningen i 1966 er der heldigvis en god grund til at kaste et nærmere blik på universitetet, som startede på en bar mark lidt uden for Odense.

Nu har Syddansk Universitet vokset sig stort og flot og tiltrækker både viden og et internationalt miljø til byen.

LÆS MERE; Dronning Margrethe fortæller i ny bog om danskerne

Efter de officielle taler og udnævnelse af nogle æresdoktorer kunne dronning Margrethe og prinsesse Marie ønske hinanden en god weekend og et glædeligt "på gensyn".

Læs mere om: