6. apr. 2016
Af Dorte Quist

Prinsesse Marie roser sin svigermors TV-programmer

Prinsesse Marie og dronning Margrethe.
Prinsesse Marie og dronning Margrethe.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Prinsesse Marie har sammen med prins Joachim og hele resten af familien siddet klinet til skærmen ligesom tusindvis af andre danskere, da dronning Margrethe viste rundt på familiens fire slotte.

- Vi har absolut set alle udsendelserne. De var virkelig, virkelig gode, fortalte prinsesse Marie til BILLED-BLADET efter det sidste afsnit af serien om "Dronningens slotte" havde rullet over skærmen.

VIDEO: Se den skønne tillykke-video til prinsesse Marie 40 år

De fire udsendelser om Amalienborg, Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og ikke mindst Gråsten Slot, har alle trukket meget store seertal hos DR, og ikke mindst har de fire programmer fået skyhøje karakterer af seerne.

SE BILLEDERNE: Prinsesse Marie har det skønneste smil

Men det er ikke kun de almindelige danskere, der har fulgt den veloplagte monark vise rundt på slottene, også hendes børn, svigerbørn og børnebørn har trofast set programmerne. Og det kommer f.eks. ikke bag på prins Joachim, at hans mor gjorde det godt.

Prins Joachim overrasket af den fine kritik

- Det er jeg nu ikke så overrasket over, da jeg jo kender dronningen. Det var ikke så uventet.

- Dét, der virkelig har overrasket mig, er den store interesse og meget, meget fine kritik, som programmerne har fået efterfølgende, fortæller prins Joachim i det nye nummer af BILLED-BLADET, der udkommer i morgen torsdag 7. april.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Det er også prins Joachim, der røber at HELE familien - også kronprinsfamilien - har set serien på TV. Dronningen selv fik tilsendt udsendelsern på DVD før de kom på tv, og hun var så tilfreds med resultatet, at hun så de to første programmer i træk.

Læs mere om: