28. nov. 2017
Af Henrik Salling

Prinsesse Marie til julekoncert med Keld og Hilda Heick

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Frederiksborg Slotskirkes smukke kirkerum dannede rammen om Folkekirkens Nødhjælps julearrangement.

Tidligere år har Folkekirkens Nødhjælp ønsket venner af huset, bidragsydere og ikke mindst organisationens protektor en glædelig jul ved et arrangement på Schäffergården nord for København.

Men i anledning af 500-året for reformationen havde man i år inviteret til julearrangement i Frederiksborg Slotskirke, som også kune fejre jubilæum - nemlig 400-året for åbningen af den fantastiske kirke, som før i tiden kun var forbeholdt Christian den 4., men som nu fungerer som en almindelig folkekirke.

Prinsesse Marie hilste på Heickerne

Prinsessen blev modtaget i den bageste del af kirken og tog herefter plads på forreste række. Programmet for den hyggelige eftermiddag bestod blandt andet af fællessang og af datidens barokmusik, som blev fremført af Frederiksborg Barokensemble.

Eftermiddagen sluttede med en lukket reception, hvor prinsessen fik lejlighed til at hilse på nogle af organisationens ambassadører, som blandt andre tæller Hilda Heick, som også var mødt op i selskab med sin mand, Keld Heick.

https://imgix.billedbladet.dk/20171128_mho0256_copy.jpg
Prinsesse Marie
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Læs mere om: