Prinsesse Maries elegante Armani-look: Har pink sæt til fælles med anden kongelig
Prinsesse Marie lyste op, da grev Henrik blev konfirmeret torsdag den 18. maj.
Hun så strålende ud i et elegant look med en pink kappebluse og et par matchende bukser.
Tøjet var af mærket Emporio Armani, som prinsesse Marie ofte er set i ved tidligere lejligheder.
Dog er det ifølge modebloggen på Instagram Royal Fashion Police første gang, at prinsesse Marie har det pink sæt på.
Flere har her bemærket, at det ikke er første gang, de har set sættet.
Kommentarer på modebloggen, der undersøger alverdens kongeliges stil, kommer nemlig ind på, at en anden kongelig har haft det på.
Ifølge modebloggen UFO no more har den belgiske prinsesse Elisabeth, der er datter af kong Philippe og dronning Mathilde.
Den 21-årige prinsesse havde det pink sæt på, da hun sammen med sin mor dronning Mathilde besøgte Egypten i midten af marts. Billeder fra besøget er blevet offentliggjort på den officielle Instagram Belgian Royal Palace, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.
Prinsesse Marie havde blå accessoires på til sit look. Hun havde navyblå pumps fra Jimmy Choo på samt en blå clutch fra Bottega Veneta.
Derimod bar prinsesse Elisabeth i stedet nude accessories. Som den danske prinsesse var hun også i pumps fra Jimmy Choo i nude og en clutch fra KAAI.